Kikkenborg Retreat
14. oktober 2019
Et sommerhus på smalle præmisser
Dette kompakte sommerhus er tegnet til en grund med særlige restriktioner, hvor bygningens bredde maksimalt må være tre meter. For at skabe mest mulig rummelighed og åbne op mod udsigten til Storebælt, er hele den ene langside udført som en gennemgående glasfacade. På den måde udnyttes pladsen optimalt, og der undgås spildareal til en traditionel, tykkere ydervæg. Eventuelle gener fra indkig og solopvarmning kan nemt reguleres med fleksible jalousier i trælameller, der både skærmer og tilføjer et naturligt, stofligt udtryk.